Neutralisering af kaniner

Kastration og sterilisering af kaniner
Mange mennesker er overrasket over at høre, at det kan være bedst for kaniner at blive kastreret eller steriliseret, og som kaninejer skal man vide det er en mulighed at få sine kaniner neutraliserede. Kaninen er et kæledyr, der stadig har alle sine naturlige instinkter intakte. Dette kan medføre problemer så snart kaninen bliver kønsmoden: den bider, strinter, markerer overalt med afføring, lugter og lider under at være seksuelt frustreret, fordi den ikke kan få afløb for sit naturlige behov.

Kaniners naturlige adfærd
Kaniner er fra naturens side indrettet til at få unger med 31 dages mellemrum. Dette skyldes at der er et stort svind i kaninbestande, da de i naturen er udsatte for mange rovdyr. Så for artens overlevelse er kaniner indrettet til at kunne levere mange, mange unger gennem deres levetid. Hunkaninen er derfor ofte i brunst og hankaninen er evigt klar til parring.

Tamkaninerne er ikke styret af en specifik parringssæson, men er fertile hele året rundt. Det betyder faktisk, at tamkaninerne konstant er styret af et højt hormonniveau i modsætning til vildkaninen. Det har den effekt, at de er mere territoriale, mere pirrelige og lider også under et højere stressniveau.

En kanins reproduktions system er udviklet til konstant reproduktion over en relativt kort levetid. Når reproduktion modarbejdes, men livmoderen er overladt intakt, kan der opstå problemer. Hunkaniner er skabt til at føde en masse unger løbende igennem deres liv, hvilket (heldigvis) sker for de færreste kælekaniner. Derfor går der kuk i reproduktionssystemet og risikoen for kræft øges markant, når systemet ikke bruges som det er bygget til. Det betyder at hunkaniner har en stor risiko for at dø af kræft i livmoderen, idet hele deres reproduktionssystem er tilpasset vildkaninens.

Det, at kaninerne altid er klar til parring, kræver et konstant højt niveau af hormoner. Kaniners hormonniveau er derfor altid højt, også selvom de ikke bruges til avl og de ikke er i nærheden af andre kaniner.
Kaniner bliver kønsmodne når de er 3 til 6 måneder gamle. Når kønshormonerne aktiveres, kan man forvente at se adfærdsændringer.

  • tab af tidligere gode vaner kattebakken
  • Urin markering
  • Parring af ting, såsom legetøj eller hænder
  • knurren og stampen
  • Bider
  • Slåskampe mellem kaniner som tidligere ellers har tolereret hinanden

Sterilisation af hunkaninSå snart hunkaninen i en alder af 4-6 måneder bliver kønsmoden er det en god idé at få hende steriliseret. En sterilisering af en hunkanin betyder, at hun vil blive mere rolig, mere kælen og samtidig mindre destruktiv i sin adfærd.
Dyrlægen kan vælge at fjerne både æggestok og livmoder, eller hvis det er en ung kanin så kun æggestok.

Kastration af hankanin
Hankaninen kan kastreres så snart testiklerne falder ned, hvilket sker når han er omkring 3-5 måneder. Hankaniner kan ligesom hunkaninerne blive aggressive, når de er blevet kønsmodne.

Operationen
Kaniner skal ikke faste før operationen. Kaniner kan ikke kaste op, så det er der ingen risiko for under operationen, og kaniner bør aldrig have lov til at få en tom fordøjelseskanal.
Kaninerne ligger på varme under og efter operationen. Kaninerne kan komme hjem samme dag.
Ingen operation er 100% risikofri, og hver kaninejer skal træffe en beslutning om at lade sin kanin neutralisere på individuel basis, i samråd med en dyrlæge.
Men der er masser af grunde til at sterilisere / kastrere din kanin.

Fordele ved at lade kaninen neutralisere
  • Risikoen for kræftformer i æggestokke og livmoder er stort set elimineret ved neutralisering af din hun kanin.
  • Neutraliserede kaniner er bedre kælekaniner. Neutraliserede kaniner bliver roligere og mere kælne, når deres parringsbehov fjernes. Desuden har kaninerne en mindre tendens til at være destruktive (bide, grave) og aggressive (bide, cirkle, brumme) efter en kastration eller sterilisation.
  • Uønsket opførsel fjernes. Ikke-kastrerede hankaniner kan finde på at strinte, og både han-og hunkaniner er lettere at renlighedstræne efter de er blevet neutraliserede. Kastrerede / steriliserede kaniner generelt har en langt mere pålidelige kattebakke vaner end intakte kaniner.
  • Neutraliserede kaniner lugter mindre. Så snart kaninen bliver neutraliseret, forsvinder den stærke lugt fra urin og afføring. Dette gør det langt lettere for mange familier at have kaninen gående indenfor, hvor begge parter får mest ud af det.
  • Ved neutralisering af kaniner, nedsættes deres hormonniveau betydeligt og dermed også deres stressniveau.
  • Neutraliserede kaniner kommer ikke i brunst, bliver derfor mindre stresset og oftes nemmere at håndtere. Kaninerne er generelt er roligere end deres intakte kolleger
  • Neutraliserede kaniner vil være nemmere at sammenføre med anden hun eller kastreret han.
  • Kaniner, der er steriliserede (hunkaniner) eller kastreret (hankaniner) er langt mindre tilbøjelige til at vise stødende sex-hormon induceret adfærd, såsom aggression, parring af forskellige objekter og urin sprøjtning.
  • Kaniner, der er blevet steriliserede / kastreret kan leve med en anden kanin af det modsatte køn uden risiko for uønskede kuld.
  • Neutraliserede kaniner af samme køn kan lettere lære at gå sammen uden kamp (selvom tilvænningen stadig skal ske med forsigtighed og tålmodighed).

Den grundlæggende personlighed ændrer sig normalt ikke hos neutraliserede kaniner, især hvis kanin neutraliseres i en relativt ung alder.

I hvilken alder bør kaniner steriliseret eller kastreret?
Hunnerne kan blive steriliseret, så snart de seksuelt modne, normalt omkring 4 måneders alderen, men mange dyrlæger foretrækker at vente indtil de er 6-7 måneder gamle.
Hannerne kan blive kastreret, så snart testiklerne er nede. Dette sker normalt omkring 3½ måneders alderen.


Hvornår er en kanin for gammel til at blive steriliseret eller kastreret?
Dyrlæger vil have deres egne meninger om dette, men i almindelighed, bliver anæstesi og kirurgi bliver mere risikabelt når kaninen er over 6 år.
Det er altid en god idé at en kanin på over 2 år, får et meget grundig sundhedstjek inden operationen, herunder blodprøve. Dette kan hjælpe med til at opdage en tilstand, der kunne gøre operationen mere risikabel.